Hovedafdeling
System Vikar
Vestergade 5
4600 Køge
Telefon : +45 56 30 00 00
Fax : +45 56 30 00 01
systemvikar@systemvikar.dk
 
System Care åbner i Vordingborg
Den 1. september åbner System Vikar et datterselskab – System Care – i Vordingborg. System Care tilbyder social- og sundhedspersonale til kortere og længerevarende vikariater samt fastansættelser til hospitaler, plejehjem, sundhedsplejen, døgninstitutioner samt børn og voksne, som har behov for pasning i eget hjem.

Relevante jobs til social- og sundhedspersonale
”I System Vikar har vi løbende kontakt med mange kandidater fra social- og sundhedssektoren” – fortæller afdelingsleder Rikke Engelund. ”Når de opsøger os, er det enten for at få et pusterum fra sundhedssektoren eller også fordi, de ikke længere ønsker at arbejde i social- og sundhedssektoren. Vi synes, det er en skam, når kandidaters spidskompetencer ikke benyttes. Det har derfor været en naturlig beslutning for os at åbne System Care, der er medlem af FOA og kan tilbyde relevante jobs til kandidater med kompetencer inden for social- og sundhedsområdet.”

Fastholdelse af social- og sundhedspersonale
I System Care vil vi gerne bidrage til at social- og sundhedspersonalet forbliver inden for deres fag. For os handler det om, at personalet skal genvinde arbejdsglæden, overskuddet og den faglige stolthed. Det kan vi hjælpe med, idet vi tilbyder fleksible vikarjobs, som kan give medarbejderne et tiltrængt pusterum.   

Vi bidrager til et positivt image
Vikarbureauerne er ikke alene med til at fastholde social- og sundhedspersonalet. Forhåbentlig vil vores PR- og annonceaktiviteter også være med til at opbygge et mere positivt image af social- og sundhedsvæsnet. Det er der stort behov for, da social- og sundhedssektoren forventes at stå overfor en endnu større personalemæssig udfordring i løbet af de næste 10 år, hvor en stor del af personalet vil gå på pension.

Fakta
System Vikar er en 10 år gammel virksomhed med 16 afdelinger i Danmark samt 1 i Flensborg og 1 i Malmø. Hver eneste dag sender vi over 800 vikarer ud i arbejde. Vores vikarer arbejder inden for industri & lager, shipping & spedition, logistik & lagerkontor & regnskab, økonomi & administration, salg & marketing og meget mere. System Care åbner sin første afdeling i Vordingborg.
 
Tilbage
 
Udskriv denne side
 
 
 
Se alle ledige stillinger >>
Sproglige kompetencer
Nasha Pedersen har læst økonomi i 5 år i England. Med System Vikars hjælp fik Nasha arbejde i en international virksomhed, som vægter de sproglige færdigheder højt.
Læs mere >>